Af Anna
Du har måske set Luksusfælden en tilfældig hverdagsaften, hvor du har hygget dig i sofaen foran fjernsynet med din veninde eller kæreste.
I løbet af programmet, der handler om mennesker med en privatøkonomi, der sejler, har du måske kigget på din tv-kammerat med et indforstået blik. I har begge smilet selvtilfreds, da i naturligvis begge nyder, hvordan i kan distancere jer selv fra de stakkels (og lidt sørgelige) deltagere på skærmen.
Men er programmet ’Luksusfælden’ i virkeligheden et billede af en generation, der ikke kan tage ansvar for deres privatøkonomi? Et spejl på hvem vi er som danskere anno 2016?

Unge og økonomi
Mange danske unge har rod i økonomien, hvilket kan skyldes mange forskellige ting. Nogle økonomiske eksperter peger på, at det simpelthen er manglende viden om økonomisk fornuftige beslutninger, der ligger til grund for, at så manges privatøkonomi er i ruiner.
Det kan være svært at navigere i junglen af gode råd, når man ikke har en basisviden om forskellige lånetyper, renter og afkast af investeringer.
Mange unge lader sig lokke af reklamer for kviklån, hvor de de tilsyneladende ’nemt og hurtigt’ kan låne præcis den sum penge, de står og mangler.
Andre eksperter argumenterer netop for, at det er vores tidsånd, der influeres af medieverden, som ikke giver os det hele billede af økonomiske valg, hvorfor mange (især unge) ender med håret i postkassen, når de skal tilbagebetale de mange, ofte dyre, lån.
Tv-programmer som Luksusfælden udstiller så at sige vores kollektive ’dumhed’ forstået på den måde at impulskøb og manglende viden om potentielle konsekvenser, er et generelt problem i Danmark.
Få styr på budgeettet
Er du en af de unge, der ikke har styr på din privatøkonomi, så er der gode råd at hente på nettet, hvor mange økonomiske eksperter ganske gratis deler ud af deres erfaringer.
Du kan også ringe til din lokale bank og bede om en samtale med en bankrådgiver, hvis du ikke har styr på, hvor pengene forvinder hver måned. De fleste banker har gratis services, hvor du kan få hjælp til at få lagt et budget og få et bedre overblik over din økonomi.
Første skridt på vejen mod en sund privatøkonomi, er at få lagt et fornuftigt budget, der tager højde for både dine indtægter, udgifter og eventuel gæld.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp, og din økonomi bliver ikke bedre af, at du ignorerer problemet. Det er fristerende at lade de mange røde beløb på kontoen være, når det først er begyndt at sejle, men et minus på kontoen bliver ikke et plus uden en aktiv indsats.
Du kan læse mere om hurtige tips til økonomien, ved eksempelvis at bruge en app til et lommebudget, lige HER
