Ny kampagne skal redde hundeliv: Tænk dig om før du køber hund!Vidste du, at der årligt aflives tusindvis af raske hunde i Danmark udelukkende fordi, at deres ejere ikke længere magter at passe dem? Alt for mange danskere anskaffer sig et lille ekstra, firbenet familiemedlem inden, at de aner, hvad en hund reelt set kræver af pleje og omsorg. En ny kampagne fra Fødevarestyrelsen forsøger at oplyse folk, for på den måde, forhåbentligt, at kunne mindske antallet af aflivninger fremadrettet. Den chokerende video er både sørgelig og desværre en realitet i dagens Danmark.